MG Cyberster – Sportsvognen er alt for vild

Motors vurdering
MG Cyberster
- Design
- Stille kørsel
- Komfortabel
- Plads
- Dynamik
- Skærmløsning
Fabriksdata
-
MotorElmotor for og bag – firehjulstræk. Batteri (brutto): 77 kWh
-
CO2 udledning0 g/km
-
Effekt510 hk
-
Moment725 Nm
-
Topfart200 km/t.
-
Acc. (0-100)3,2 sek.
-
Køreklar vægt2.060 kg
-
Maks. påhængsvægt0 kg
-
Bagagerum249 liter
-
Akselafstand269 cm
-
Officiel rækkevidde443 km
-
Garanti (bil/lak/rust)7 / 3 / 7Batterigaranti: 7 år/150.000 km
-
MålL:454 cm B:191 cm H:133 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 6,00 kr./km
Cyberster er et brag af en jubilæumsfest, skabt for at fejre det oprindeligt britiske, men nu kinesiske MG-mærkes 100-års jubilæum.
Designet er ganske spektakulært og vækker opsigt, hvor end den kommer frem, og når man så stiger ud, tja, så er al opmærksomhed rettet mod saksedørene, der glider elegant op og ud til siderne.
Selv uden dette partytrick er Cyberster en bil, som folk ser efter i gadebilledet. Proportionerne er flotte, og med testbilens iøjnefaldende røde lakering er det ikke en model, man skal vælge, hvis man er typen, som gerne vil færdes i fred og ro.

Er der plads i MG Cyberster?
Selvom Cyberster er en relativt lille og lav bil, er indstigningen overraskende god. Det skyldes, dels at saksedørene åbner højt og giver god adgang, dels at sæderne er placeret højt over vejen, fordi der ligger et stort 77 kWh batteri i bunden af bilen, og MG har valgt at give samme proportioner som en roadster med benzinmotor.
For mange bilister vil det være en god løsning, men ikke for høje chauffører. Da sædet er placeret højt, er der ikke meget plads mellem kalechen og sædet. Og når kalechen er nede, sidder man forbavsende tæt på den øverste del af forruden.
En anden uhensigtsmæssig indretning er valget af tre trykskærme i bilen. Mere specifikt de to øverste, der er placeret på hver sin side af rattet. De sidder så tæt på rattet, at de dækker hænderne delvis for skærmen, hvis man holder korrekt på rattet. Det er især irriterende på den venstre skærm, hvor man ikke rigtigt kan se navigationen, hvis man bruger mobilapps.

Hvordan kører MG Cyberster?
Testbilen er GT-versionen, der kan køres pænt, men også sættes i et voldsomt og eksplosivt sportsprogram. Den kan accelerere til 100 km/t på 3,2 sek., hvilket er vildt. Der er mere end nok acceleration i Trophy-versionen, der klarer samme disciplin på 5 sekunder, og det vil give en mere harmonisk køreoplevelse.
For selvom GT-versionen har 510 hk, føles den ikke som en sportsvogn. Det skyldes bilens affjedring, der er meget komfortabel og til tider har lidt svært ved at håndtere den kraftige acceleration. Vi oplevede også, at den i fugtigt føre havde svært ved at styre leveringen af kræfterne og kunne skifte mellem hjulspin på for- og bagakslen.
Det kan sikkert fikses i en softwareopdatering, men det understreger, at Cyberster mere er skabt til cruising end til at være en decideret sportsvogn.

Skal man vælge MG Cyberster?
Til det formål er Cyberster virkelig vellykket. Især fordi elbilens karakter med tyst fremfærd spiller godt sammen med den naturoplevelse, som en åben bil også kan give. Du kan nærmest liste rundt på landevejene og nyde, at du er ude i naturen.
Samtidig sidder du i en bil, hvor skærmstrukturen måske ikke er optimal, men hvor samlekvaliteten og kvalitetsfornemmelsen er på et meget højt niveau. Ikke fordi MG historisk set har bygget dårlige biler, men samlekvaliteten i denne kinesiske elbil er lysår forud for mærkets ikoniske sportsvogne.
Og til en pris fra en halv million kroner er der ikke mange andre åbne oplevelser med samme komfort.
Vild med biler? Hold dig up to date med FDM
Få gode tilbud fra FDM og de seneste bilnyheder direkte i din mailboks
